Dorus Theus Poulsen var gartner dynastiets grundlægger. Efter uddannelse på danske planteskoler & KVL og videre uddannelse i England grundlagde han i 1878 et gartneri på Roskildevej i København.
I starten dyrkede man asparges og jordbær og snart efter urtefrø, og han begyndte at forædle radiser og agurker.
Han fik tre sønner, der alle med flotte nationale og internationale uddannelser gik ind i firmaet. En af sønnerne havde arbejdet med forædling af roser hos tidens mest fremtrædende rosenforædlere både i Tyskland og England.
1912 Da han vendte hjem til Danmark havde han sine to første resultater med: Det var Ellen Poulsen og Rødhætte, der begge fik guldmedalje ved en udstilling i Hamburg. Disse to roser var forløbere for floribunda-roserne (buketroser).
Det blev imidlertid en anden bror, Svend Poulsen, der er farfar til Pernille der videreførte forædlingsarbejdet og lancerede i
1918 den lysegule Luna.
1923 kom Else Poulsen og Kirsten Poulsen, de første typer, der senere benævnes floribunda-roser. Buketroser.
1925 døde Dorus Theus Poulsen og de tre sønner førte firmaet videre med Svend som den ansvarlige for rosenforædlingen.
1931 kom den røde D.T. Poulsen opkaldt efter faderen.
1933 Karen Poulsen, der opnåede guldmedalje ved National Rose Society's rosenafprøvning
1938 Udvider Svend Poulsen Floribunda-rosernes farveskala med Poulsen Yellow. Den har ved X-ning anlæg fra Persian Yellow, der i 1837 indførtes i England fra Teheran. Der findes næppe nogen buskrose med så ren en gul farve som Persian Yellow.
1954 begyndte Niels Dines Poulsen, Pernilles far rosenforædlingen i familiefirmaet. Hans første selvstændige resultat var Chinatown, den gule duftende buskrose/espalierose, der har opnået en lang række internationale præmier.
1962 Nina Weibull, der blev Svend Poulsens sidste rose. Den blev den mest dyrkede floribunda-rose i Nordeuropa og stadig er meget yndet. Den er meget robust og hårdfør.
1965 Pernille Poulsen og Western Sun, der begge opnåede international anerkendelse i Europa og oversøiske lande.
1967 Nordia, den første Poulsen-rose egnet til afskæring. Den blev hurtigt udbredt, og var forløber for buketroser til snitblomst-industrien.
1972 To storblomstrede roser, et nyt område for Poulsen-familien. Den kobberfarvede Troika og den mørkerøde Gisselfeld. Begge egnede for Nordeuropas korte og våde somre og lange vintre og begge med internationale anerkendelser.
1976 Pernille Olesen (4. generation Poulsen) træder ind og overtager firmaet efter sin far sammen med sin mand Mogens Olesen. De har begge fået deres praktiske uddannelse i Poulsen Roser.
Der startes nu en stor produktion af miniroser til salg i urtepotter til vindueskarme og altankasser.
1983 Den fløjls-mørkerøde Ingrid Bergman. I denne rose er samlet næsten alle gode egenskaber fra Poulsen Roserne.
1986 Den mørkerøde også helt fløjlsagtige buketrose H.C. Andersen. Ideen var at skabe en kraftig, sund og hårdfør sort, der skulle være en modernisering af Nina Weibull fra 1962. H.C. Andersen har opnået flere internationale præmier. I de kolde vintre 1984, 1985 og 1986 har den vist sig hårdfør langt op i Mellemsverige.